Bøger

Herning 100 år som købstad

Jubilæumsbog om købstaden Herning

Da Herning blev købstad i 1913, noterede man med stor tilfredshed, at byen kunne sammenlignes med byer som Korsør og Thisted. 100 år senere var selvforståelsen en ganske anden med blandt andet Nordens største messecenter og et udbud af kultur og events, der dybest set er alt for stort til en by af Hernings størrelse.

De 100 års historie er skildret dels gennem tematiske artikler samt en kronologisk gennemgang af hvert år, som de er skildret i Herning Folkeblad.

Forfattere: Kurt H. Jørgensen og Flemming Larsen.

Herning 100 år som købstad

Historiske spor i Herning

Herning-bogen 2011

At Herning er ung gør ikke byen historieløs. Den hastige udvikling har da også udslettet historiske spor, inden man rigtigt nåede at værdsætte dem. Men for den opmærksomme er der fortsat meget at gå på opdagelse i. En byvandring vil afsløre interessante facader, skilte, baggårde og kuriøse detaljer, der kræver et svar.

Bogen er det første bud på en samlet fremstilling af emnet. Indeholder bykort, der letter søgningen i bybilledet. Billedsiden er redigeret af fotograf Ole Jørgensen.

Herning-bogen 2011

Herning hjørner

Billedbog om hjørnerne i Hernings bybillede – før og nu

Hvad sker der, når man ser et gammelt sort/hvidt foto og sammenligner det med et nyt farvefoto fra det samme sted? Blev byen pænere eller grimmere med tiden?

Ikke alt, der er gammelt, er bevaringsværdigt. Men det er også en floskel at påstå, at alt nyt er udtryk for udvikling.Denne nye billedbog giver dig mulighed for selv at danne en mening om det spørgsmål.

Billedsiden er redigeret af fotograf Bo Jensen.

herning før og nu

Herning i 125 år

Mosaik i ord og billeder om Herning som selvstændig kommune

Herning er ikke kun en ung by. Herning blev først selvstændig kommune i 1882 og var indtil da kun et vedhæng til landkommunen Rind. På kun 31 år udviklede den ny kommune sig, så den kunne opnå status som købstad. En uhørt komprimeret udvikling.

125 års jubilæet som selvstændig kommune er anledningen til denne bog med punktnedslag på nogle af de emner, der har formet byen og kommunen. Billedsiden er redigeret af fotograf Bo Jensen

Herning 125 år

De byggede på sandjord

Herning Grundejerforening i 100 år

Herning Grundejerforening blev stiftet i 1908, fem år før byen blev købstad. Foreningens historie følger dermed tæt byens historie. Flere af foreningens medlemmer har gennem årene været særdeles aktive i byens erhvervs- og foreningsliv samt politik. Bogen knytter en rød tråd fra Hernings ældste hus, Herningsholm, til hovedgadens markante bygninger – og hylder derigennem dem, der sten for sten byggede Herning.

De byggede på sandjord

Der er to c'er i byggeri

40 års erhvervshistorie om C.C. Contractor

C.C. Contactor var det første totalentreprisefirma i Midt- og Vestjylland ved etableringen. Bogen fortæller om 40 års historie fra starten i et kælderkontor til en status, hvor man magter selv de største opgaver. Blandt de mest kendte byggerier er Boxen i Herning.

Historien fortælles gennem kunder og projekter, der omfatter alt fra bilhuse til hospice, fra idrætsanlæg til biografer, fra kulturhuse og offentlige institutioner til fabrikker og kontorer.

Der er to c'er i byggeri

Fra landsbyskole til byskole

Tjørring Skole i 100 år

Fortællingen om Tjørring Skole er historien om en skole i en landsby med 600 indbyggere, der endte med at blive en forstadsskole, en byskole i en storkommune i vækst, i en bydel med 5.000 indbyggere.

Tjørring og Tjørring Skoles historie er flettet ind i hinanden, og derfor er bogen også en historie om personer og begivenheder i lokalsamfundet. Det sidste kapitel blev lukket med beslutningen om, at en ny skole var på vej.

Fra landsbyskole til byskole - bogen om Tjørring Skole i 100 år