Foredrag

Med udgangspunkt i Herning og det midt- og vestjyske område tilbydes følgende foredrag. Disse foredrag kan versioneres og tilpasses de enkelte formål, foreninger og tilhørere. Individuelle foredrag udarbejdes efter aftale.

Standardforedrag koster 2.000 kr. + transport. Versionerede og særlige foredrag 2.500-6.000 kr. efter aftale. Kontakt mig via siden her.

Herning i 100 år

Historien om en af Danmarks yngste købstæder

Historien om en af Danmarks hurtigst voksende byer. Fra fattig by på heden til en af landets mest markante byer inden for erhverv, kultur, sport og events.

Foredraget er en levendegørelse af bogen ”Herning 100 år som købstad” med billeder fra Hernings korte men intense udvikling. Hedens opdyrkning, tekstilindustrien, brunkulseventyret og etableringen af en hal i 1954, der udviklede sig til Nordens største messecenter, er alt sammen elementer i den historie.

Torvet - 1. april 2013 ved fejringen af Hernings 100 år som købstad

Herning besat og befriet

Om besættelsestiden 1940-45

De lokale aviser skrev om tyskernes besættelse af Danmark 9. april 1940, men der var ikke et ord om deres ankomst til Herning, og ingen billeder af soldaterne blev bragt. I en større sammenhæng var Herning ikke voldsomt påvirket af besættelsen, skønt dagligdagen naturligvis var ændret.

Undervejs rejste en modstand sig dog, og Herning-sabotørerne satte nærmest rekord i at afspore tyske tog. Der vises blandt andet tyske fotos, der i hemmelighed blev kopieret.

Herning fejrer befrielsen i maj 1945

Herning på kunstens danmarkskort

Fra Damgaards kantine til Elia

Da Aage Damgaard i 1950’erne stillede et flygel op i kantinen, spillede jazz for syerskerne og inviterede kunstnere til at udsmykke såvel fabrik som by, blev der sat en ny dagsorden, der satte Herning og landet på den anden ende.

En hel bydel for kunst, uddannelse og erhverv med blandt andet landskabsarkitekten C. Th. Sørensens hovedværk, De Geometriske Haver, to kunstmuseer, jordens sokkel og verdens længste streg samt et æresborgerskab til Carl-Henning Pedersen er blot nogle af de mange resultater af den dagsorden

Herning fejrer befrielsen i maj 1945

Rundvisninger og byture

Rundvisninger og byture til fods i Birk eller Herning City. Emnerne er historiske huse, historiske spor eller kunst i det offentlige rum. Kan kombineres med museumsbesøg eller guidede busture i Herning-området. Kan også kombineres med foredrag.

Rundvisninger koster 1.500-2.500 kr. + eventuel bus og kan tilpasses efter individuelle ønsker.

Kurt H. Jørgensen laver rundvisninger i Birk og Herning